SHAOLIN KUNG FU - CHUN YUEN QUAN

 

 

 

Dayan Qigong Center Denmark

Hvad er Chun Yuen Quan?

 

Chun Yuen Quan er en kampkunst som optimerer kropsholdningen og styrker helbredet. Det er godt for rygraden og de indre organer, specielt hjerte og lunger. Når vi bliver ældre, kan kroppen blive svagere og mindre mobil, og den føles ofte tungere. Dette kan modvirkes gennem Chun Yuen som udvikler knoglernes Qi og styrker blodcirkulationen for dermed at gøre kroppen let og smidig. Som følge af det øgede fysiske overskud føler man sig kropsligt og mentalt forynget. Chun Yuen er passende til folk i alle aldre, og kan tilpasses alle niveauer.

 

Chun Yuen Quan's historie

 

Denne kampkunst har sin oprindelse fra det nordlige Shaolin tempel i Henan provinsen i Kina, men gik videre gennem Bejing Opera. En række kampkunstarter, som ellers ville have gået tabt gennem den japanske invasion og den kulturelle revolution, overlevede og blev videreudviklet gennem operaen.

 

 

Stormester Wu Chun Yuen, som trænede Michael Tse, lærte kampkunsten fra Mester Wang Ping, som var træner for skuespillerne i operaen i Beijing. I traditionel kinesisk opera er der mange forestillinger, som portrætterer historiske hændelser, særligt om berømte generaler og de slag som de udkæmpede. Derfor var det vigtigt, at skuespillerne havde kendskab til ægte kampkunst, så forestillingene blev så autentiske som muligt.

 

Elementer som trænes i Chun Yuen Quan

 

  • God holdning
  • Balance
  • Styrke
  • Udholdenhed
  • Lungefunktion
  • Kredsløb
  • Smidighed
  • Sunde knogler

 

 

Hvad lærer man på holdet?

Indenfor Chun Yuen finder vi en række former, både med og uden våben. Af former uden våben har vi eksempelvis

 

  • Xing Shou (Hand Techniques)
  • Da Bei Quan (Great Sadness Fist) og
  • Miju Quan (Secret Ancestor Fist)

 

Af våbenformer har vi bl.a.

 

  • Damo Staff,
  • General Yang's Spear og
  • Green Dragon Sword.